"Nogen siger at jorden vil gå under ved ild. Andre siger ved is. Men skulle jeg dø to gange, vil jeg kende nok til had at jeg ville sige is. Jeg havde aldrig rigtig skænket døden en tanke. Ikke før nu. Men det føles godt at tænke over at dø i stedet for en jeg elsker, en jeg forguder og en jeg ville gøre alt for. ALT. Døden er fredfyld, nem, livet derimod kræver smerte, lidelse og gråd." Jeg er Bella Swan (Isabella Swan. Kan selv bedre lide Bella) Jeg er 17 år og bor i Forks (eller jeg er lige flyttet hertil). En lille by omringet af bjerge og tåge udenfor staten Washington. Jeg er brunette. Brun er faktisk min yndlingsfarve da den går i et med min hud. Min yndlingsblomst er rosen, da den minder mig om kærlighed. Mit yndlingsmærke er: Levis, G-star, Converse, Jeg er en simpel og en neutral pige. Bruger ikke så meget make-up. Lidt foundation her og der, en smule beige kindefarve og selvfølgelig lidt mascara for at adskille vipperne (når jeg skriver lidt mener jeg meget lidt.) Betræk det som 3-4 strøg på hver vippeside. Jeg bruger kun foundation fordi at min hud kan forekomme meget bleg. Jeg har en taske som jeg forguder. Det er en dunlop i leopard skind. Cool ikk??? Min mor og far er skilt. Mor bor i Florida med sin "nye mand" (min stedfar) som er baseball spiller. I princippet er han ret sød. Han prøvede virkelig at overtale mig til at blive i Florida, men jeg ville gerne være lidt sammen med Charlie (min far) da det var et godt stykke tid siden jeg havde set ham. Desuden trængte jeg til at komme lidt væk fra alt, og det var da egentlig en ok by da den var lille, og der ikke var så mange beboere. Nok om mig.
Da vi havde spist og kom ud frøs jeg, så jeg rodede i min taske for at finde mine læderhandsker. Jeg tabte min ordbog. Jeg bøjede mig for at samle den op, da jeg pludselig kunne mærke en hånd på min. Jeg kiggede op og så at det var Edward. Mine knæ blev helt bløde da jeg kiggede ham dybt inde i øjnene. Han kom helt hen til mig og hviskede i mine ører: "Vogt dig. Der er mange slemme fyre derude." Gad vide hvad han mente med det???. Jeg nåede knap nok at tænke færdigt før Jessica kom. Angela og hende havde været inde og betale. Jessica sagde noget til Edward mens hun proppede sit kreditkort ned i sin gucci pung. Edward kiggede på hendes hals. Ligesom han kiggede på min. Underligt. Vi sagde farvel og gik hver og en hjem. Jessica og Edward gik sammen hjem hos Jessica. Hele vejen hjem tænkte jeg kun på Edward. Jeg fik dårlige fornemmelser.
"Jeg gik ned i hullet. Der var sort kulsort. Jeg prøvede at finde en vej ud, men der var for mørkt til at jeg kunne se noget. Jeg kunne mærke 2 små stik på min hals. Jeg begyndte at skrige, så inderligt at det ikke kan beskrives. Jeg kunne mærke noget suse gennem mine blodårer. Det farvede mine blodårer røde. Jeg blev ved med at skrige. Jeg kunne mærke giften strømme igennem mig."
Samme nat, samme drøm. Jeg havde drømt det samme 5 gange den samme nat. Jeg vågnede ved lyden af mit vækkeur der for længst havde ringet. Klokken var allerede 7:45 og jeg skulle være i skole klokken 8:00. Jeg tog hurtigt mine nye G-star bukser på og min blå ternede Levis skjorte på. Det var min yndlingsbluse da den var i forskellige nuancer af mørkeblå. Jeg tog nogle få slurk musli og noget mælk og kørte hurtigt i skole. Jeg nåede det lige. Mens jeg ledte efter en parkeringsplads så jeg at der var lærere og politi over det hele. Jeg kiggede efter min far men jeg kunne ikke få øje på ham. Jeg var på vej ned af gangen til engelsk timen da jeg så Angela og Lauran komme løbende mod mig. De så skræmte ud, som om de lige havde set et spøgelse Angela og Lauran havde begge helt røde næser. Deres øjne var også blege og Lauran holdt en kleenex tissuebox i sin hånd. Angela snappede efter vejret. Hun skulle vist fortælle noget meget vigtigt da hun ikke kunne få et eneste ord ud af munden. Jeg kunne se Laurans mislykkede forsøg på at få Angela lidt ned, så jeg hjalp hende. Til sidst fik Angela det dog sagt. Og da fik jeg at vide at Jessica var død!!!
Hvad i alverden. Det kunne ikke passe. Jeg var i chok. Det var altid Jessica der fik mig i godt humør når jeg var nede. Jeg begyndte langsomt at gå tilbage. Jeg stødte ind i muren og begyndte langsomt at falde ned. Jeg sad med ryggen til muren og med armene som dækkede mit ansigt. Jeg sad og græd over en af mine bedste veninder som nu var død. Jeg aner ikke hvad der gik af mig, men pludselig var jeg på vej hen mod Edward som stod i den anden ende, og var i gang med at tage sine bøger ud af skabet. Jeg havde så meget had i mig, at jeg gik direkte hen til ham og gav ham en lussing, som sad så godt at alle andre lavede en rundkreds rundt om os. Det føltes som om vi skulle til at slås eller bokse. Jeg kunne næsten forestille mig selv og ham stå i en boksering med boksehandsker på og gøre klar til kamp. Med millioner af fans der heppede kun på mig. Det lød fristende, men så vidt ville jeg ikke gå. Jeg ville bare have at han skulle indrømme det han havde gjort. Han kiggede på mig med de der varme øjne. Han gjorde mig helt blød i knæene. Jeg troede at han ville give igen, eller måske begynde at råbe af mig. Men han fandt bare vej ud af menneskemængden og gik sin vej. "Utroligt. Hvor selvglad kan man lige være"??? tænkte jeg inde i mig selv. Jeg gav hånden et sus gennem håret, da jeg pludselig kom til at mærke min kind som var helt våd og sort.
Jeg løb ind på pigetoilettet, og kiggede mig i spejlet. Mine øjne var sorte, da min mascara var begyndt at løbe. Min normale hudfarve var synlig, da min foundation også var begyndt at løbe. Jeg kunne ikke tænke på hvordan jeg så ud. Ikke nu. Det eneste jeg kunne tænke på var Jessica. Jeg tog hårdt fat om håndvasken. Jeg græd igen. Mere end jeg havde grædt det sidste år. Jeg kunne ikke tænke klart. Jeg havde brug for en pause. Jeg gik ud for toilettet, for til mit skab for at ligge mine bøger fra tasken derind. På vej derhen stødte jeg ind på min fysik lærer. Han så mig, lagde hånden på min skulder og sagde trist i stemmen: "Jeg er ked af det med Jessica. Jeg ved at du var meget knyttet til hende." "Godt jeg stødte ind på dig. Jeg ville spørge om jeg ikke nok må tage hjem. Jeg er svimmel og har det ret dårligt." Jeg troede at han ville spørge mere ind til det men han sagde bare med det samme blød i stemmen: "Det er helt okay Bella. Tag hjem og hvil dig, så håber jeg at jeg ser dig igen imorgen."
Da jeg kom hjem var Charlie ikke hjemme endnu. Han kom først hjem ved 9-10 tiden så jeg gik op på værelset og lagde mig til at hvile lidt, da jeg igen kom i tanker om det jeg drømte. 2 bid på halsen, en vampyr. Jeg svedte og begyndte at få kvalme, så jeg tændte bærbaren og googlede: "vampyrer." Der kom mange mærkelige ting frem da det jo var en slags overtro. Men så kom der noget frem med "de kolde væsner." Jeg begyndte helt at tippe på sengen da jeg troede at jeg havde fundet det jeg ledte efter. Men nej, det var bare en eller anden mærkelig side som slet ikke havde noget med vampyrer at gøre. Jeg slukkede bærbaren og tog en bog fra reolen som jeg begyndte at læse i. Jeg tog bare en tilfældig en. Og i bogen, i bogen var det svar jeg ledte efter. "De kolde væsner". Altså vampyrer. Der stod: "De kolde væsner skal man ikke undervurdere. De er hvide i ansigtet, kolde som is og har et hjerte af sten. De har intet hjerte og dermed ingen medlidenhed. De er skabt til at dræbe. De lever af blod". Jeg læste videre fordi at bogen var så spændende. Jeg kunne høre at Charlie kom hjem nedeunder, så jeg tog bogen med ned til ham. Jeg ville gerne vide hvor jeg havde den fra, for jeg havde aldrig rigtig lagt mærke til den. "Hej far" sagde jeg lidt nervøst, da det ikke var så tit at jeg snakkede med ham. "Hvor har jeg fået den her bog fra??? sagde jeg mens jeg viste den frem til ham. "Den fik du til din 12 års fødselsdag af mig" sagde han mens han undersøgte forsiden af bogen for at være helt sikker. "Ok tak far. Æhm hvad ville du gerne spise spurgte jeg. Jeg kan lave det til dig???" "Jeg har lyst til pasta med pesto. Tror du du kan lave det???" "Selvfølgelig" svarede jeg glad. Da vi havde spist var jeg meget træt og lagde mig derfor til at sove.
Næste dag i skolen var der intet nyt. Som sagt politi over det hele, lærere der farer rundt og elever der føler sig utrygge. Vi havde læsetest i engelsk den dag. Jeg troede jeg ville få dårlige resultater da jeg ikke koncentrerede mig. Hele testen igennem tænkte jeg på alle de mærkelige ting der var sket og som på en eller anden måde hang sammen. I kafateriet var der ingen latter og heller ikke ret meget snak. Stemningen var faldet helt. Jeg kiggede efter Edward, men lige siden Jessica forsvandt havde han ikke vist sig. Jeg sad og spekulerede om det samme i den sidste time da klokken ringede. Jeg tog min taske og mine ting, og gik ud fra klasselokalet. Min skuldertaske var tung med alle de bøger jeg havde i den, der var så mange ting der lå nede i den og fyldte, derfor var det svært at finde bilnøglerne som lå nederst i tasken. Da jeg var på vej hjem synes jeg at nogen fulgte efter mig. Mit hjerte begyndte at banke rigtig hurtigt og jeg tror vist nok at jeg ventede på det værste. Jeg tog store hastige skridt for at komme hurtigere hjem. Flere gange kiggede jeg tilbage men kunne ikke se nogen, da det var alt for mørkt. Jeg frøs og småløb for at komme væk, men det føltes som om jeg løb i det uendelige. Ligesom min drøm. Det var så uhyggeligt at jeg var lige ved at græde. Jeg gik og gik, løb og løb men rykkede mig ikke. For hvert skridt jeg tog kom han tættere og tættere hen til mig. Jeg skreg, jeg græd, jeg hylede. Men ingen kunne høre mig. Ingen. Der kom nogen hen imod mig og jeg tog langsomt nogle skridt tilbage. Han tog fat om mig, først da han kom helt hen til mig kunne jeg se hvem det var. "Edward skreg jeg, giv slip på mig, giv så slip hjælp, hjælp." "Du skal ikke nogen steder, vi skulle jo nødigt have at du skulle nede som stakkels Jessica." "Hvad gjorde du ved hende"???!!! skreg jeg. "Hvad skal man dog gøre i mennesker har bare den fært, specielt i kvindelige mennesker". "Hvad vil du gøre ved mig"??? sagde jeg stille". "Jeg ville slukke min tørst og du har min drikke varer i dig" sagde han mens han tog begge sine hænder rundt om min hals. Jeg prøvede at slippe fri men kunne ikke, hans greb sad godt. Jeg vidste han ville gøre en ende på mig, men alligevel ventede jeg på at jeg kunne slippe fri. Et øjeblik løftede han sin ene hånd for at finde et lommetørklæde i sin ene lomme. Jeg overvandt hans ene hånds styrke og løb, løb for livet. Men han var hurtigere end mig, meget hurtigere. Han indhentede mig på ingen tid. Lige pludselig var en foran mig. "Bøh" sagde han og begyndte at grine gådefuldt. På ingen tid tog han fat i mig og sagde: "Det skulle du aldrig havde gjort. Jeg havde i sinde at dræbe dig hurtigt men nu skal du lide en lang og smertefuld død" Han slog mig hen mod muren så mit hoved begyndte at bløde. Han begyndte igen at grine tog fat om mit ben og brækkede det midt over. Jeg skreg som havde jeg aldrig skreget før. jeg havde tabt min taske og prøvede at tage min telefon, men han var allerede henne ved den. Han kylede mobilen ned på jorden, så den flækkede. "Der er jo helst ikke nogen der skal forstyrre os, vel"???. "Jeg lå på jorden og græd, skreg og hylede af smerte og bad ham: "Vil du ikke være sød at lade mig gå, jeg vil aldrig nogensinde fortælle noget om dig til nogen." "For sent, du ved allerede for meget." sagde han blidt, som om det ingen ting var. Jeg var hjælpeløs og lå på jorden, det gjorde det nemmere for ham at dræbe mig. Han tog fat om min hals, satte sine skarpe vampyr tænder i, og sugede langsomt og smertefuldt al blodet ud af mig. Han sugede, og sugede og lammede mig for blod. De få sidste minutter jeg havde tilbage tænkte jeg:
"Døden er fredfyld nem, livet derimod kræver smerte, lidelse og gråd."
10 år senere: "Bellas far leder og leder stadig efter Edward der har stået bag utallige mord, heriblandt Bellas. Bellas mor har været i chock lige siden og har været uinteresseret i alt hun foretog sig. Angela og Lauran færdiggjorde deres uddannelse og blev begge det de gerne ville være: En dyrelæge. Hverken Bellas forældre eller hendes venner glemte aldrig Bella, og der blev aldrig stoppet med at lede i det håb om at hun nok skulle dukke op.
To Be Continiued
Skrevet af: Hifsa Rani Alvi (Stolt Muslim)
Idag i skolen var Angela, Jessica og jeg ude at se på kjoler til vinterballet. Jessica har skulderlangt krøllet hår i en flot nougat farve. Hendes hudfarve er meget lys, men er ikke bleg som min. Jessica er også en meget kræsen pige, men bortset fra det er hun faktisk rigtig flink. Og selvfølgelig elsker hun opmærksomhed. Angela derimod har kulsort hår, blødt som kashmir. Hun er stille og hader opmærksomhed. Jeg har dog ikke selv nogen partner, men havde bare tænkt mig at følges med Angela som heller ingen partner havde. Det med drenge har aldrig rigtig været noget for mig. Men altså. Hele vejen derhen og tilbage igen følte jeg mig forfulgt. Jeg kiggede mig flere gange rundt, men så ikke nogen. Måske var det bare noget jeg bildte mig ind. Ja det var det sikkert.
Samme dag skulle vi møde Jessicas partner og spise middag med ham. Jess havde sagt at det skulle være en overraskelse, og derfor havde hun ikke afsløret noget om ham (eller det vil sige at hun ikke havde fortalt ret meget om ham). Det eneste hun havde sagt var at han var den sødeste og flotteste dreng på hele skolen. Det var virkelig et stort arbejde for mig og Angela at gætte hvem det mon var. Vi brugte hele morgene til at finde ud af det, men kunne ikke gætte det. Der gik mange søde og flotte drenge på skolen. Også mange som ikke havde en partner. Endnu. Angela og jeg ventede på Jess og hendes partner. Jeg sad bare og undrede mig over hvem det mon var, da jeg pludselig kunne mærke en varm hånd på min skulder.
Den første person fik øje på var Jess. Og så lige pludselig fik jeg øjenkontakt med hendes fyr. Jeg kiggede ham dybt i øjnene mens jeg prøvede at skimme hans krop. Jeg ville ikke se underlig ud ved at glo på ham op og ned, som om jeg havde forventet noget mere fornemt eller fint. Han var da egentlig meget flot og virkede sød. Han havde en helt hvid hud. Så lys havde jeg vist aldrig set nogen før. Han havde en Nike t-shirt under en sort Amerikan College jakke, nogle slidte, lyseblå et lommers jeans, Levis så vidt jeg kunne se, og nogle sorte Converse på. En klassiker. Jeg var selv helt vild med Converse. Jeg havde nogle på i mørkebrun læder. Mine var en pigemodel med ultra tynd sål. De var lidt slidte, men stadig i god stand. Ikke ligesom de koks farvede jeg havde sidste gang. Jeg havde dem kun et år. Så var de da også blevet helt slidte. Nu ønsker jeg mig de navy farvede. Nice farve. Videre. Men altså han blev presenteret for os. Hans navn var åbenbart Edward. Et rigtigt vampyr-navn. Altså i bøger og sådan var der mange som hed Edward. Jeg kendte ham ikke, måske var han ny ligesom mig. Da vi havde bestilt vores mad snakkede jeg med Angela som sad ved siden af mig. Jess sad sammen med Edward og holdt ham godt indtil sig. Jeg synes hele tiden at han kiggede på mig. På min hals. Efter et lille stykke tid kom tjeneren med vores mad. Angela og jeg havde bestilt en pizza med løg, salat, dressing, kyllingestykker og selvfølgelig chili. Jeg elsker chili. Det mad jeg spiser skal være stærkt. Ellers synes jeg ikke at det smager af ret meget. I modsætning til min far, som hader chili. Så det kan være ret svært at blive enige om aftensmaden. Men vi kan altid enes med pasta med pesto. Det er noget jeg elsker. Men pizzaen var ikke mindre vidunderlig. Ved siden af drak jeg et glas cola, et glas fanta og et glas sprite. Jeg var virkelig tørstig. Jeg var også virkelig sulten, så vi blev nød til at bestille en ekstra pizza da jeg var så sulten. Angela spiste først en salat, og derefter en stor portion pasta med kylling og masser af ost. Edward spiste 20 stykker barbeque kyllingelår. Han spiste som havde han ikke spist kød i flere måneder.
Da vi havde spist og kom ud frøs jeg, så jeg rodede i min taske for at finde mine læderhandsker. Jeg tabte min ordbog. Jeg bøjede mig for at samle den op, da jeg pludselig kunne mærke en hånd på min. Jeg kiggede op og så at det var Edward. Mine knæ blev helt bløde da jeg kiggede ham dybt inde i øjnene. Han kom helt hen til mig og hviskede i mine ører: "Vogt dig. Der er mange slemme fyre derude." Gad vide hvad han mente med det???. Jeg nåede knap nok at tænke færdigt før Jessica kom. Angela og hende havde været inde og betale. Jessica sagde noget til Edward mens hun proppede sit kreditkort ned i sin gucci pung. Edward kiggede på hendes hals. Ligesom han kiggede på min. Underligt. Vi sagde farvel og gik hver og en hjem. Jessica og Edward gik sammen hjem hos Jessica. Hele vejen hjem tænkte jeg kun på Edward. Jeg fik dårlige fornemmelser.
"Jeg gik ned i hullet. Der var sort kulsort. Jeg prøvede at finde en vej ud, men der var for mørkt til at jeg kunne se noget. Jeg kunne mærke 2 små stik på min hals. Jeg begyndte at skrige, så inderligt at det ikke kan beskrives. Jeg kunne mærke noget suse gennem mine blodårer. Det farvede mine blodårer røde. Jeg blev ved med at skrige. Jeg kunne mærke giften strømme igennem mig."
Samme nat, samme drøm. Jeg havde drømt det samme 5 gange den samme nat. Jeg vågnede ved lyden af mit vækkeur der for længst havde ringet. Klokken var allerede 7:45 og jeg skulle være i skole klokken 8:00. Jeg tog hurtigt mine nye G-star bukser på og min blå ternede Levis skjorte på. Det var min yndlingsbluse da den var i forskellige nuancer af mørkeblå. Jeg tog nogle få slurk musli og noget mælk og kørte hurtigt i skole. Jeg nåede det lige. Mens jeg ledte efter en parkeringsplads så jeg at der var lærere og politi over det hele. Jeg kiggede efter min far men jeg kunne ikke få øje på ham. Jeg var på vej ned af gangen til engelsk timen da jeg så Angela og Lauran komme løbende mod mig. De så skræmte ud, som om de lige havde set et spøgelse Angela og Lauran havde begge helt røde næser. Deres øjne var også blege og Lauran holdt en kleenex tissuebox i sin hånd. Angela snappede efter vejret. Hun skulle vist fortælle noget meget vigtigt da hun ikke kunne få et eneste ord ud af munden. Jeg kunne se Laurans mislykkede forsøg på at få Angela lidt ned, så jeg hjalp hende. Til sidst fik Angela det dog sagt. Og da fik jeg at vide at Jessica var død!!!
Hvad i alverden. Det kunne ikke passe. Jeg var i chok. Det var altid Jessica der fik mig i godt humør når jeg var nede. Jeg begyndte langsomt at gå tilbage. Jeg stødte ind i muren og begyndte langsomt at falde ned. Jeg sad med ryggen til muren og med armene som dækkede mit ansigt. Jeg sad og græd over en af mine bedste veninder som nu var død. Jeg aner ikke hvad der gik af mig, men pludselig var jeg på vej hen mod Edward som stod i den anden ende, og var i gang med at tage sine bøger ud af skabet. Jeg havde så meget had i mig, at jeg gik direkte hen til ham og gav ham en lussing, som sad så godt at alle andre lavede en rundkreds rundt om os. Det føltes som om vi skulle til at slås eller bokse. Jeg kunne næsten forestille mig selv og ham stå i en boksering med boksehandsker på og gøre klar til kamp. Med millioner af fans der heppede kun på mig. Det lød fristende, men så vidt ville jeg ikke gå. Jeg ville bare have at han skulle indrømme det han havde gjort. Han kiggede på mig med de der varme øjne. Han gjorde mig helt blød i knæene. Jeg troede at han ville give igen, eller måske begynde at råbe af mig. Men han fandt bare vej ud af menneskemængden og gik sin vej. "Utroligt. Hvor selvglad kan man lige være"??? tænkte jeg inde i mig selv. Jeg gav hånden et sus gennem håret, da jeg pludselig kom til at mærke min kind som var helt våd og sort.
Jeg løb ind på pigetoilettet, og kiggede mig i spejlet. Mine øjne var sorte, da min mascara var begyndt at løbe. Min normale hudfarve var synlig, da min foundation også var begyndt at løbe. Jeg kunne ikke tænke på hvordan jeg så ud. Ikke nu. Det eneste jeg kunne tænke på var Jessica. Jeg tog hårdt fat om håndvasken. Jeg græd igen. Mere end jeg havde grædt det sidste år. Jeg kunne ikke tænke klart. Jeg havde brug for en pause. Jeg gik ud for toilettet, for til mit skab for at ligge mine bøger fra tasken derind. På vej derhen stødte jeg ind på min fysik lærer. Han så mig, lagde hånden på min skulder og sagde trist i stemmen: "Jeg er ked af det med Jessica. Jeg ved at du var meget knyttet til hende." "Godt jeg stødte ind på dig. Jeg ville spørge om jeg ikke nok må tage hjem. Jeg er svimmel og har det ret dårligt." Jeg troede at han ville spørge mere ind til det men han sagde bare med det samme blød i stemmen: "Det er helt okay Bella. Tag hjem og hvil dig, så håber jeg at jeg ser dig igen imorgen."
Da jeg kom hjem var Charlie ikke hjemme endnu. Han kom først hjem ved 9-10 tiden så jeg gik op på værelset og lagde mig til at hvile lidt, da jeg igen kom i tanker om det jeg drømte. 2 bid på halsen, en vampyr. Jeg svedte og begyndte at få kvalme, så jeg tændte bærbaren og googlede: "vampyrer." Der kom mange mærkelige ting frem da det jo var en slags overtro. Men så kom der noget frem med "de kolde væsner." Jeg begyndte helt at tippe på sengen da jeg troede at jeg havde fundet det jeg ledte efter. Men nej, det var bare en eller anden mærkelig side som slet ikke havde noget med vampyrer at gøre. Jeg slukkede bærbaren og tog en bog fra reolen som jeg begyndte at læse i. Jeg tog bare en tilfældig en. Og i bogen, i bogen var det svar jeg ledte efter. "De kolde væsner". Altså vampyrer. Der stod: "De kolde væsner skal man ikke undervurdere. De er hvide i ansigtet, kolde som is og har et hjerte af sten. De har intet hjerte og dermed ingen medlidenhed. De er skabt til at dræbe. De lever af blod". Jeg læste videre fordi at bogen var så spændende. Jeg kunne høre at Charlie kom hjem nedeunder, så jeg tog bogen med ned til ham. Jeg ville gerne vide hvor jeg havde den fra, for jeg havde aldrig rigtig lagt mærke til den. "Hej far" sagde jeg lidt nervøst, da det ikke var så tit at jeg snakkede med ham. "Hvor har jeg fået den her bog fra??? sagde jeg mens jeg viste den frem til ham. "Den fik du til din 12 års fødselsdag af mig" sagde han mens han undersøgte forsiden af bogen for at være helt sikker. "Ok tak far. Æhm hvad ville du gerne spise spurgte jeg. Jeg kan lave det til dig???" "Jeg har lyst til pasta med pesto. Tror du du kan lave det???" "Selvfølgelig" svarede jeg glad. Da vi havde spist var jeg meget træt og lagde mig derfor til at sove.
Næste dag i skolen var der intet nyt. Som sagt politi over det hele, lærere der farer rundt og elever der føler sig utrygge. Vi havde læsetest i engelsk den dag. Jeg troede jeg ville få dårlige resultater da jeg ikke koncentrerede mig. Hele testen igennem tænkte jeg på alle de mærkelige ting der var sket og som på en eller anden måde hang sammen. I kafateriet var der ingen latter og heller ikke ret meget snak. Stemningen var faldet helt. Jeg kiggede efter Edward, men lige siden Jessica forsvandt havde han ikke vist sig. Jeg sad og spekulerede om det samme i den sidste time da klokken ringede. Jeg tog min taske og mine ting, og gik ud fra klasselokalet. Min skuldertaske var tung med alle de bøger jeg havde i den, der var så mange ting der lå nede i den og fyldte, derfor var det svært at finde bilnøglerne som lå nederst i tasken. Da jeg var på vej hjem synes jeg at nogen fulgte efter mig. Mit hjerte begyndte at banke rigtig hurtigt og jeg tror vist nok at jeg ventede på det værste. Jeg tog store hastige skridt for at komme hurtigere hjem. Flere gange kiggede jeg tilbage men kunne ikke se nogen, da det var alt for mørkt. Jeg frøs og småløb for at komme væk, men det føltes som om jeg løb i det uendelige. Ligesom min drøm. Det var så uhyggeligt at jeg var lige ved at græde. Jeg gik og gik, løb og løb men rykkede mig ikke. For hvert skridt jeg tog kom han tættere og tættere hen til mig. Jeg skreg, jeg græd, jeg hylede. Men ingen kunne høre mig. Ingen. Der kom nogen hen imod mig og jeg tog langsomt nogle skridt tilbage. Han tog fat om mig, først da han kom helt hen til mig kunne jeg se hvem det var. "Edward skreg jeg, giv slip på mig, giv så slip hjælp, hjælp." "Du skal ikke nogen steder, vi skulle jo nødigt have at du skulle nede som stakkels Jessica." "Hvad gjorde du ved hende"???!!! skreg jeg. "Hvad skal man dog gøre i mennesker har bare den fært, specielt i kvindelige mennesker". "Hvad vil du gøre ved mig"??? sagde jeg stille". "Jeg ville slukke min tørst og du har min drikke varer i dig" sagde han mens han tog begge sine hænder rundt om min hals. Jeg prøvede at slippe fri men kunne ikke, hans greb sad godt. Jeg vidste han ville gøre en ende på mig, men alligevel ventede jeg på at jeg kunne slippe fri. Et øjeblik løftede han sin ene hånd for at finde et lommetørklæde i sin ene lomme. Jeg overvandt hans ene hånds styrke og løb, løb for livet. Men han var hurtigere end mig, meget hurtigere. Han indhentede mig på ingen tid. Lige pludselig var en foran mig. "Bøh" sagde han og begyndte at grine gådefuldt. På ingen tid tog han fat i mig og sagde: "Det skulle du aldrig havde gjort. Jeg havde i sinde at dræbe dig hurtigt men nu skal du lide en lang og smertefuld død" Han slog mig hen mod muren så mit hoved begyndte at bløde. Han begyndte igen at grine tog fat om mit ben og brækkede det midt over. Jeg skreg som havde jeg aldrig skreget før. jeg havde tabt min taske og prøvede at tage min telefon, men han var allerede henne ved den. Han kylede mobilen ned på jorden, så den flækkede. "Der er jo helst ikke nogen der skal forstyrre os, vel"???. "Jeg lå på jorden og græd, skreg og hylede af smerte og bad ham: "Vil du ikke være sød at lade mig gå, jeg vil aldrig nogensinde fortælle noget om dig til nogen." "For sent, du ved allerede for meget." sagde han blidt, som om det ingen ting var. Jeg var hjælpeløs og lå på jorden, det gjorde det nemmere for ham at dræbe mig. Han tog fat om min hals, satte sine skarpe vampyr tænder i, og sugede langsomt og smertefuldt al blodet ud af mig. Han sugede, og sugede og lammede mig for blod. De få sidste minutter jeg havde tilbage tænkte jeg:
"Døden er fredfyld nem, livet derimod kræver smerte, lidelse og gråd."
10 år senere: "Bellas far leder og leder stadig efter Edward der har stået bag utallige mord, heriblandt Bellas. Bellas mor har været i chock lige siden og har været uinteresseret i alt hun foretog sig. Angela og Lauran færdiggjorde deres uddannelse og blev begge det de gerne ville være: En dyrelæge. Hverken Bellas forældre eller hendes venner glemte aldrig Bella, og der blev aldrig stoppet med at lede i det håb om at hun nok skulle dukke op.
To Be Continiued
Skrevet af: Hifsa Rani Alvi (Stolt Muslim)
