Shadow Falls

Writer: C. C. Hunter

Titel: Born At Midnight

Resume: The book is about Kylie, who goes to a party, that changes her entire summer. Her mother signs her in to Shadow Falls, which is a camp for troubled teens. She quickly discoveres that it isn't just an ordinary camp, and that her fellow campers aren't "normal".

Your Opinion: I think the book was really entertaining to read, it defineteley caught my attention! After the 6th chapter, the book took an exciting turn around, that really made me  unable to put it away.

Misforståelsen

Det var en fredag eftermiddag, Katrine havde lige været på arbejde, og var på vej hjem. Hun havde haft en rigtig god dag på arbejdet, og glædede sig til at være sammen med sin familie. Hun plejede normalt at blive hentet af sin søster, men hun var desværre optaget, og havde derfor ikke mulighed for at hente hende. Katrine, venter ved busstoppestedet, og kigger på de andre der også venter på bussen. Ingen af dem ser særlig interessante ud, indtil hun får øje på en ung mand i 20'erne. Hans tøj er meget mørkt: sorte bukser, sort jakke, sort hue og sorte sko. Han tripper med fødderne, han virker utålmodig. Hans utålmodighed irriterer hende, så hun vælger at fokusere på reklamen ved siden af hende. Det er en reklame på en ny parfume fra Gucci. Endelig kommer bussen, og manden smutter lige foran hende. Da han viser sit ungdomskort, når Katrine at læse hans navn. Mikkel. Og eftersom hun også er studerende, viser hun sit ungdomskort til buschaufføren. Hun sætter sig på et af klapsæderne, forrest i bussen. Ved siden af hende sidder en ældre dame, som i modsætning til Mikkel, er meget tålmodig og rolig. Hun ser Mikkel fra før og fanger hans blik. Han sidder i midten af bussen, sådan at Katrine lige kan se ham. Det føltes, som om han har stirreret længe på hende, uden hun egentlig har opdaget det. Hun kigger direkte tilbage på ham, og på et tidspunkt bliver det for meget for ham, og han vælger at kigge den anden vej. Ved siden af hende ligger en avis, som hun begynder at læse i. Det er ikke fordi hun er vild med at læse, men fordi hun gerne vil dække sit ansigt, så Mikkel ikke kan glo på hende. Hun trækker avisen lidt ned, lige nok til at hun kan se på Mikkel. Igen kigger han mod hende. Før var det irriterende, men nu er det begyndt at blive ubehageligt, og lidt stalker agtigt. Det føltes som om, han ikke kan få øjnene væk fra hende. Der er en akavet stemning i bussen, der er ikke rigtig nogen der siger noget, så da Katrines stoppested bliver nævnt i højtaleren, er hun ovenud lykkelig over at komme væk fra Mikkel, og ikke mindst for den underlige stemning i bussen. 

Hun stiger af bussen, og kigger sig ikke tilbage. Hun har travlt med at komme hjem, hjem til noget der er sikkert. Hendes hjerte banker hurtigt, og det er ikke kun fordi, hun går i fuld tempo. Det føltes som om nogen forfølger hende. Det begynder at regne. Hun går forbi en gyde, en meget uhyggelig en af slagsen. Den er meget mørk, og på væggene er der grafitti i neon farver. Det regner endnu mere. Solen er gået ned, og mørket er på vej. Hun er stadig 10 minutter væk fra sit hjem. Hun er begyndt at småløbe. Hendes fødder er våde, fordi hun har Converse på, og eftersom de er lavet af stof, er de på ingen måder vandtætte. Hun får konstant øje på den samme skygge, hver gang det sker bevæger hun sig hurtigere. Katrine ryster af skræk, og mærker desperat i sine lommer efter sin mobil, uden held. Hun tænker, at den nok ligger i hendes taske, men hun har ikke tid til at finde den frem. Så, nu er hun ikke langt fra sit hjem. Nu løber hun, virkelig hurtigt! Men før hun ved af det, bliver hun hevet til side, Katrine er overbevist om at det er en psykopat, som har forfulgt hende, og begynder at skrige og slå på vedkommende. Der bliver taget fat i hendes hænder, og en stemme siger: "Rolig nu, du havde glemt din mobil i bussen, så den ville jeg lige aflevere til dig. Jeg hedder forresten Mikkel." "T-t-t-t-tak," stammer hun, mens hun rækker ud efter sin mobil. "Jeg hedder Katrine".