fredag den 18. januar 2013

Boganmeldelse - Den Sorte Blomst

Mål: Mit mål er at få læst "Den Sorte Blomst", i løbet af 1 uge. Nå., jeg nåede ikke at læse den på 1 uge, det tog mig 2 uger, men jeg har først nu taget mig sammen til at få skrevet dette indlæg.

Tittel: Den Sorte Blomst - 1. bog i serien Drømmeværelset.

Forfatter: Jacob Weinreich

Sidetal: 272 

Nøgleord: dæmoner - Sara - Regitze - hævn - fortrydelse -  gå over gevind - forelskelse - sorg - frygt

Handling: Sara Mørk på 15 har en hemmelighed, som hun ikke engang har fortalt til sin bedste veninde, Frederikke. Hun kan tale med sine indre dæmoner. Men da gudeskønne Regitze flytter til byen, er ingenting som det var før. Og når Regitze samtidig prøver at overtage Saras plads i klassen, og score Oskar, er det næsten umuligt for Sara ikke at bede dæmonerne om hjælp...

Vurdering: Positivt: Jeg synes bogen var rigtig god spændende. De dage jeg læste i den, slugte jeg side efter side, så sulten var jeg efter mere. Spændingen begyndte allerede da Regitze flyttede til byen. Men det var selvfølgelig når Sara holdt op med at tænke i lange baner, og der faktisk skete noget, der var meget mere spændende. Når jeg nu tænker over bogen, var slutningen nærmest afsløret gennem Saras mange tanker. SÅ meget tænkte jeg slet ikke da jeg læste, men nu har jeg det som om at slutningen sagtens kunne gættes frem. Men det er bare sådan jeg fornemmer det... Jeg synes at handlingen var beskrevet rigtig godt, og der var udtryk i bogen jeg aldrig før har stødt på, hvilket er ret fedt! Nu glæder jeg mig til vi skal skrive en rapport, jeg vil helt klart prøve at skrive lidt anderledes end jeg plejer!

Negativt: Jeg har VIRKELIG, VIRKELIG, VIRKELIG svært ved at sige noget dårligt om denne bog! 5 stjerner herfra! Kan klart anbefales!